fredag den 27. maj 2016

Langfart.

Så oprandt dagen endelig, super vejr og tæt ved ingen vind, vi havde talt om at tage ud til Sommarøy igen, men det vejr taget i betragtning lugtede lidt af langfart, "splintens toppe" skulle besøges.


Afsted det gik til Tromvik som er det tætteste man kan køre i bil og så er det bare at sejle de små 6 km der er derud.


Vel landet der ude var det bare at fiske og nyde det fantastiske vejr og smukke sceneri.
   

Dennis og Rasmus havde som vanligt indgået væddemålet "først eller størst", i denne omgang galt det kun kat eller kveite, første kveite eller største kat.

Det var rimelig med liv i vandet uden at det kastede noget særligt af sig, Dennis fik dog endelig et godt hug og for enden ventede en fin Havkat på 2,5 kg, lige hvad vi manglede til aftensmaden.

Om ikke andet var det en fantastisk tur på vandet som var stort set fladt og uden vind... nyd udsigten.




Nå men tilbage til væddemålet, som Rasmus jo tabte... taberen skulle i "baljen", så vel returneret måtte Rasmus i (brrrrrr, 7 grader!)

I mellemtiden havde Dennis trukket siderne af katten og så var det i gang med aftensmaden...

Mens vi indtog aftensmaden (kl. ca. 2200) var det igen, bare at nyde den fantastiske udsigt fra vores  vinduer, Tak for i dag Norge.


 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar