Hjemrejse

Bil og trailer er pakket og vi stikker af fra Sjånes og Sjøtun Brygge inden klokken ni om formiddagen. På vej ud af fjorden ser vi en skypumpe blive opbygget og som vandrer ud over fjorden. Det er nok områdets hilsen og et ønske om snarligt gensyn.

Tak til Per for super service. Hytten Sjånes er ikke optimeret som fiskecamp, men den varme imødekommenhed og høje servicegrad opvejer til fulde et rensebord og en stor fryser i hytten (som vi alligevel ikke fik så meget brug for denne gang).

Fx skulle vores medbragte gas grill bruge noget mere energi på at varme op i det kolde og blæsende vejr, så vi løb tør den ene dag. Vi spørger Per, hvor vi nemmest kan skaffe gas. Han svarer uden tøven, at han lige går ud og finder en flaske til os ude på lageret. Den kan vi bare bruge, resten af den tid vi er der – uden beregning naturligvis.

På hjemturen organiserer vi os med skiftende chauffører og er hjemme med dansk asfalt under dækkene, mandag eftermiddag og mindre end 28 timer fra afgang.

Kat og kråkebolle

Endnu engang begrænser vejret os i vores handlemuligheder. På den tidlige morgen vælger vi den vig som vi startede med på aller første dag. Mens vi er ude på vandet frisker vinden yderligere op, og kastevindene smider rundt med os på vandet. Vi satser på kat, men får kun torsk og kråkebolle – søpindsvin.

Om formiddagen møder vi Team Galler og Team Bersærk i Belvika, som lige er landet til to ugers flynderfiskeri. De får sat begge både i vandet og stikker hurtigt af, så de kan blive installeret og komme i gang med fiskeriet.

Efter frokost er vi et par stykker som vil gøre et sidste sats, inden vi tager hjem næste dag. Fra hytten tager vi ud i rolige forhold, men undervejs og specielt fremme på pladsen er søen og vinden så kraftig at fiskeriet er umuligt.

Vi forsøger at lægge os i læ bag en ø, men fanger ikke noget. Så tager vi om bag en pynt hvor der bude være læ, men også her frisker det op med kastevinde. Vi ligger 50-100 meter fra et 200 meter højt bjerg, og det føles som om vinden kommer direkte inde fra bjerget, med 15 m/s.

Det blev til et par torsk som genudsættes – ingen katte.

Dritt vær

Lortevejret fortsætter tilsyneladende. Vi snakker endnu engang om mulighederne, og vælger at prøve Sommarøy igen-igen, frem for fx lufthavnen. I dag var vinden ikke sååå slem, men stadig på omkring de to cifre  m/s og med mange utilregnelige kastevinde.

Vi satser og tager ud på de pladser, hvor vi om onsdagen havde kveite kontakt. Vi driver med næsten to knob, og jigger med vores nye stingerkroge. Vi får nogle torsk inden vi når at trække agnen væk fra bunden. Ingen kveite kontakter i dag. Det er svært at fokusere på fiskeriet, når man også skal holde øje med søen og de til tider hidsige kastevinde.

Til frokost havde vi aftalt at spise hos vores vært. Per Tore Uteng driver virksomheden Sjøtun Brygge, som er et selskabslokale med tilhørende køkken, samt catering til de heldige i området. Normalt er det ikke noget han gør for sine hyttelejere, men vi må ha’ gjort indtryk på ham, siden han var villig til at gøre det for os.

Forretten var Kamchatka krabbearm, hovedretten var velhængt elg mørbrad og til dessert fik vi tiramisu. Drikkevarerne var nøje udvalgte øl, snaps, hvidvin, rødvin, kaffe, cognac og whisky. Vi startede kl. 14 og gik derfra omkring kl. 21, og vi ser tilbage på en super herre middag i uforglemmeligt selskab, med mange gode historier i bagagen.

Dennis og Rasmus havde inden første fisketur indgået et væddemål, om hvem der fangede den største fisk den dag. Dennis vandt og Rasmus tabte. Taberen skulle hoppe i vandet – uden tørdragt. Finn fik under middagen overtalt Rasmus til at hoppe i baljen, ved at sige at han også ville gøre det, hvis Rasmus ville gøre det nu. Den var Rasmus med på, og så hoppede de begge i vandet fra Sjøtun Brygge.

Oprindeligt havde vi planlagt en aftentur i kajakken. Efter indtagelse af rigelige mængder alkohol sprang vi over til plan B, som var en stille og rolig aften i hytten.

Kystfanget ising til middag

I dag havde nok alle en krop som mest af alt havde behov for at restituere, så der blev sovet længe. Vi stod op til kraftig vind fra SØ, selv om vejrudsigten sagde SV. Inden vi kom i tøjet var vinden frisket yderligere op.

Vi besluttede os for at tage til Sommarøy igen, vel vidende at det kunne være umuligt pga vinden. Fremme på pladsen stod vi ud af bilen og gik ud til en pynt, for lige at se nærmere på forholdene. Vi skulle gå lavt for ikke at blive blæst væk, og stod man oprejst skulle man læne sig op ad vinden.

Det blev en dag med køreture rundt i området, for at se på nogle af de mange andre muligheder, som vi måske kan bruge en anden gang vi kommer herop. Grøtfjorden er flot, og forholdsvis tæt på Vengsøya. På en dag med god svag vind vil vi sagtens kunne ro fra Grøtfjord til Vengsøya og tilbage igen – i dag ville det være en sikker enkeltbillet.

Til aften skulle vi ha’ ising, så Dennis og Rasmus tog hen på pynten med sandbund, og smed nogle forfang ud, agnet med sildestrimler og rejer. På kort tid havde de snuppet tre fede isinger. Mens de var ude med snøren, nappede Bjarne en sæk blåmuslinger fra bredden ved hytten, så der var noget til dessert.


Under middagen snakkede vi om morgendagens muligheder, så vi håber på lavere vindhastighed end de 14-18 m/s som vi var udsat for i dag. Og så vil vi gerne prøve vores nye kveite teorier af i praksis.

Vi ser rigtig mange dyr og fugle, hvor kronen på værket hidtil har været et par havørne. Derudover har vi set sneharer – eller snare vårharer, nu her hvor de skifter pels. Rensdyr er der overalt - også med nyfødte kalve, og marsvin ser vi på stort set hver tur. Ræven lusker rundt i området hvor vi bor, og odderen var også ude og rumstere i havstokken lige neden for hytten.

Kontakt med kveite

I dag har vi været på to ture. Først på et sats 100% efter kveite og så en hygge tur om aftenen, direkte fra hytten. Begge ture blev afviklet i opholdets absolut bedste vejr – vist sådan som Visit Norway gerne vil sælge os Norge. På første tur var der et par af os som havde glemt nogle småting, så bilen måtte lige en tur tilbage til hytten, som heldigvis ikke var så langt væk.

Vi overvejede om vi skulle tage ud på togter længere væk fra hytten i det gode vejr, som fx til, Mikkelvika ved Skagøysund og til Rebbenesøy, eller en tur til Vengsøya med færgen. Vi er på femte fiskedag ud af otte, så vi skulle nok se at få satset målrettet efter kveite, og det skulle gerne være sådan af vi kunne bruge tiden til at fiske og ikke til at køre. Valget faldt på området ved Sommarøy, blot 15 minutters kørsel fra hytten.

Resume af kveite turen:
Vi fiskede området af med fokus på sandbund, over dybde på 10 til 50 meter. Vi brugte forskellige jigs og hele sej agnet på banantackler. Teknikken var ned på bunden med agnen og nøkke nogle gange på sandet. Kort tid efter et par meter op i vandet og flere nøk. Ind i mellem med et par lange træk op i vandsøjle for at melde ”her er jeg”, og så lidt flere nøk. Senere yderligere et par meter op, og så nogle flere nøk og et langt træk i ny og næ.

Proceduren blev gentaget fire-fem-seks gange, og så videre til næste plads, måske kun 50-100 meter fra den foregående. Vi fik en del torsk når vi var nede på bunden, så det var bare om at komme væk derfra så hurtigt som muligt, selv om der også var en kat som huggede og vi egentlig godt kunne gå mere målrettet efter dem.

Fiskeriet efter kveite gav nogle gode kontakter, og jigsene var præget deraf med lange og dybe mærker efter skarpe tænder. Der er to måder som kveiten hugger på. Enten ved et kontant og direkte hug som ikke efterlader nogen tvivl. Det andet hug er en forsigtig nappen i agnen.

Når vi mærker nappet, trækker vi agnen for at imitere en fødefisk på flugt. Det skulle være vejen frem, for at trigge det rigtige hug, hvor kveiten blive ophidset til at tage agnen. I dag var der ingen kontante hug, men flere forsigtige nap fem-ti meter over bunden. Vi kan konstatere, at vi er i kveiteland. Vi kan også konkludere, at vi med vores agn kan gøre dem interesseret og få dem til at nappe. Vi er bare ikke dygtige nok til at sætte krogen ordentlig i kæften på dem.

Aftenturen på Kattfjorden blev på fire timer og var planlagt til at være efter rødspætte og tærbe. Vi fik ingen af delene, men sammenlagt syv andre arter: Kat, lange, brosme, torsk, hvilling, rødfisk og ising – langt de fleste genudsat. De forfang og tackler vi brugte mindede meget om dem vi bruger hjemme i Øresund efter flade. Store enkeltkroge agnet med skalrejer, sildestrimler og duftende shads, på glidetackler med en masse perler, spinderblade og glimmer. Rigene blev fisket aktivt på bunden, som var på alt fra 7 til 82 meters dybde. Dennis blev kattekongen i dag, med en fin og gal fisk på 7,7 kilo.

Kveite refleksioner:
Vi fisker på de pladser som holder stor kveite. Vi fanger små kveiter og har kontakt med de store, men får dem ikke kroget. Ingen kontante hug – kun nap. Hvad kan vi gøre bedre? Skal vi prøve hybridjigs? Skal vi montere større stingerkroge? Skal vi ændre placering af stingerkroge? Skal vi fiske mere med naturlig agn? Spørgsmålene er mange, og kun praktisk afprøvning af nye teorier kan give os svarene.

På forskellige pladser er bl.a. torskene plaget af havlus. Det ER et stort problem, ingen tvivl om det. Faktisk er der så mange, at de også sætter sig på jigene :-).

Som lovet med den lille kveite på den første dag, rev Bjarne skæget af inden han skulle hjem til konen. Det kunne elles være praktisk den næste dage med regn og rusk, men nu skulle det altså være.

Første rigtige kveite sats

Efter et par dage med varieret fiskeri for lige at komme i gang med både roning og fiskeri, var det tid til et sats efter de rigtige kveiter, dem over de 80 cm som er mindstemålet. Der var flere steder og pladser vi kunne vælge, for vejret gav os ingen begrænsninger.

Valget faldt på området omkring lufthavnen, som vi vidste holdt kveite og som også kan kaste en havkat eller to af som bifangst. Ude på vandet mødte vi tyskeren som i 2011 tog flynderen på 75 kilo fra sin SOT kajak ved Kvløyvågen. Han blev selvfølgelig pumpet for oplysninger.

Der var en sydgående strøm på omkring en knob, så det var ideelt at fiske i fra kajakken. Over nogle rev og skær bliver der dannet strømhvirvler, så vi oplevede flere gange at kajakkerne fik en mindre snurre tur. Vi fisk fisket rigtig meget vand af, og nogle steder kunne vi ikke komme til bunden uden at ramme en torsk og ind i mellen småsej. Det blev ikke til nogen kveite, men en flot og MEGET hidsig steinbit til Finn, på 5,8 kilo.

Efter fisketuren kørte vi op til Kvalsundet, for at se lidt på det område. Så ved vi hvor vi kan sætte kajakken i vandet til en anden god dag.

Lægger også lige et foto af blogningen op. Klokken var næste to om natten, og på Bryggen var der et par graders frost, så vi skulle lige ha’ noget at varme os på. Lidt surrealistisk oplevelse, midt i midnatssolens skær, men det tegner godt for været den følgende dag.

Blåskjell til dessert

Godt smadrede efter en laaang dag forinden med masser af kilometer i kroppen, ville vi finde ud af hvor vi skulle hen. Vinden var aftaget en del, og gået mere over i det vestlige hjørne.

Et sted som er meget populært er Hella ved Straumsfjorden. Den var umulig på grund af strøm, men lige ved ligger Straumsbukta, så her ville vi gøre et forsøg. Vi riggede til med forfang til lidt af hvert, men det var kun torsk og sej til agn vi fik ud af det.

Om aftenen skulle Dennis og Rasmus lige ha’ et lille dyk. Så på med udstyret og så i baljen. Vi havde fået at vide, at fjorden holdt en god bestand af de store blåmuslinger som ikke er blåmusling, men som smager sindssygt godt. Der er mange måder at tilberede dem på, men vi brugte den simple: Vand og salt, op i en gryde med kogende vand til de åbner sig, og så skal der bare rå-ædes.

Nogle bruger muslingerne som forret – vi brugte dem som dessert!