onsdag den 25. januar 2012

Tromsø 2010

I 2010 var Bjarne Poulsen fra KAJAKFISKER.dk i Tromsø for at fiske fra kajakken. Flynderne lurede, men der var mange andre spændnde arter som kunne lokkes til. Se mere om turen på denne blog: kajakfiskerdk.blogspot.com

fredag den 20. januar 2012

.....og så til vejret!


Vi er alle sammen mere eller mindre afhængige af vejret. Følg med i udviklingen for Tromsø på yr.no.

søndag den 15. januar 2012

Fish4U....

En af de mere kendte opratører i Tromsø området er Per Jonasson, som driver virksomheden Fish4U. Efter nogle år rundt omkring i Norge, ligger han nu mere fast i Tromsø. Per har erfaring med de helt store fisk, og området har potentialet til den næste verdensrekord, så hvorfor ikke?

Foruden det at fange de store flyndere arbejder Per også meget bevidst på at gøre fiskeriet bæredygtigt og så skånsomt for miljøet som muligt. Catch & Release er et begreb som har meget stor betydning for bestanden, og for ikke at ødelægge fremtidens fiskepladser praktiseres Catch & Release i stor udstrækning.

Per er også inovativ og forsøger hele tiden at udvikle fiskeriet. Hvad med flynder på flue, eller fx fra kajak......eller på flue fra kajak!!!!!?????

Check siden fish4u.se og lad dig inspirere af de mange og flotte fisk. På fotoet ovenfor er Per's egen bedste fangst i 2011: 231cm helleflynder!!!!!

tirsdag den 10. januar 2012

Tidevand

Vejret spiller en stor rolle og tidevandet har ligeledes stor betydning for hvornår vi kan ro og fiske i sund og stræder. De smalle sund hvor der er mest strøm pga vand som flytter sig fra et sted til et andet, kan vi fiske fra ca. to timer før høj- eller lavvande, til ca. to timer efter høj- eller lavvande. Nogle steder skaber tidevandet strøm på fire til seks knob. Normal marchfart i kajakken er på tre til fire knob.

For den periode hvor vi er i Tromsø ser prognosen for høj- og lavvande sådan ud, fra kilden vannstand.no:

















I tabelform skal vi holde øje med disse tider:

onsdag den 4. januar 2012

Velkommen til Team Troms bloggen

Bloggem Team Troms er et resultat af samarbejdet mellem ASK - Albertslund Sportsfisker Klub og KAJAKFISKER.dk. Det er et projekt med udgangspunkt i kajakroning og fiskeri fra kajak, i noget af verdens mest betagende natur.


Havørne, hvaler og et vejr som kan skifte fra time til time, er noget af det krydderi vi vil udsættes os for i løbet af uge 21. En artsrigdom og et fiskeri i en meget varierende fauna giver os fantastiske muligheder.
DU er invitret med, hvad enten du følger med her på bloggen, eller hvis du vil med på selve turen for at opleve det hele i virkelighede.







Med kajakfisker hilsen
Albertslund Sportsfisker Klub & KAJAKFISKER.dk